|
|
|
PRAKTISK ARGUMENTATION |
|
|
|
Ved en konflikt er der uenighed om en sag og der er en relation der har taget skade. Det kan være at man på en arbejdsplads er uenige om hvilke projekter man skal satse på, hvem der skal have hvilke informationer eller hvad virksomhedens kerneydelser er eller skal være. Hvis man argumenterer om sådanne faglige uenigheder på en uhensigtsmæssig måde kan man risikere at der opstår fjendskab mellem parterne og at det derfor bliver svært at samarbejde.
Det er her at argumentationens kunst kommer ind i billedet.
At overbevise med argumenter - argumentationens kunst Argumentation er en disciplin indenfor retorikken, hvor man via en dialogisk proces forsøger at vinde tilslutning til sine synspunkter. Man opererer med nogle regler for redelig argumentation, som kan være med til at sikre at man både finder nogle gode løsninger på uenighederne og at det forgår på en måde så relationerne og samarbejdet holder.
Redelig argumentation hviler på, at man
-indlever sig i den andens situation og tankegang, så man kan udvælge de argumenter, som kan påvirke den andens opfattelse
-er åben og ærlig, så modparten ved, hvad man står for, og på hvilket grundlag, han eller hun eventuelt giver sin tilslutning
-udviser respekt for modsynspunkter
-er lydhør, så man er indstillet på at kunne lade sig flytte af modsynspunkter
-anerkender princippet om, at det er det bedste argument, der tæller.
Et eller flere af følgende emner kunne være relevante at arbejde med hvis man ønsker at blive bedre til at argumentere:
Hvordan er argumentet opbygget? Toulmins argumentationsmodel - en universel analysemodel
Hvordan kommer man i kontakt med den anden? Appelformerne: etos, logos eller patos
Hvilke spilleregler kan der opstilles? Redelig og uredelig argumentation
Træning i argumentationens kunst -om sager / kendsgerninger -om værdier, holdninger, normer, traditioner
Interkulturel argumentation -de østlige henholdsvis vestlige traditioner for argumentation -om at finde argumenter der bygger på værdier som begge parter kan tilslutte sig |
|
|
|
|
|
|
|
Ydun konflikthåndtering Kirsten Frydensberg Hjortensgade 19 8000 Århus C kf @ ydun.net Tlf. 98 14 76 95 |